onsdag den 9. december 2009

Min relation til Sparvath-slægten

Garversvend, Jens Jacob Sparvath, født 1772/73 eller 1782 i Malmø i Sverige, er min tip-3-oldefar.

Ved sin vielse i 1808 på Frederiksberg med Anne Rosine Louise Krogh (1782-1867), var Jens Jacob soldat ved Kbh.s Infanteriregiment.


Jens Jacob døde i Holbæk i 1858 og efterlod sig en stor efterslægt i Danmark, USA, Canada og Burma (Myanmar).


Sparvath, Jens Jacob 1772/73 eller 1782 – 1858
Min mormors morfars morfar

Sparvadt, Anne Dorothea Casparine Marie 1811-1862
Min mormors morfars mor

Struve, Jacob Emil Theodor 1849 – 1935
Min mormors morfar

Struve, Emilie Meta 1873 – 1938
Min mormors mor

Christophersen, Paula Elisabeth 1898 – 1957
Min mormor

Bloch, Ingrid Alice Christophersen, Kaldet Mami / Ea 1914 – 1990
Min mor

Bloch, Sanne
1950

Deltag gerne aktivt i bloggen

Her kan alle med interesse i Sparvath-slægten udveksle viden, billeder og måske nogle spændende historier om slægten – eller bare skrive om stort og småt i hverdagen – gerne krydret med billeder af personer og/eller billeder fra lokalområdet, bygninger, natur m.v.

Hvis I vil bidrage med informationer til min kommende hjemmeside, familiehistorie såvelsom lokalhistorie, vil jeg blive rigtig glad for det. De steder, hvor vores aner levede, den tid de levede i, personlige og historiske begivenheder i deres liv er jo med til, at fortælle slægtens historie.

Hvorfor denne blog, når vi har Facebook-gruppen

Denne blog er oprettet som et resultat af et samarbejde med Hans Jørgen Sparvath, som har oprettet Sparvath-gruppen på Facebook.

Bloggen er et supplement til Facebook-gruppen: Jeg har forsket i Sparvath-slægten og har rigtig mange informationer, men desværre kan jeg ikke dele den viden på Facebook, fordi Facebook forbeholder sig rettighederne til alt, hvad der lægges på Facebook, det være sig tekst, billeder, videoer m.v.

En gang i løbet af næste år forventer jeg at være klar med min nye hjemmeside. Til den tid vil jeg informere om det her i bloggen, og efterfølgende informere om opdateringer.

Da det har så lange udsigter med min nye hjemmeside, vil jeg her i bloggen fortælle lidt en gang imellem om Sparvath-slægten.